Jeg er kommet til skade.. Big time..

Hey allesammen

– nå det her er et af de længere indlæg, men her har jeg godt nok meget på hjertet.

Well, here i go.

Da jeg var barn var jeg kæmpe buller basse. Det kunne ikke blive vildt nok, jeg har både kørt motor cross, ridning, akrobatik, trampolin etc. (Undskyld til min mor for de alt for tidlige grå hår :’D)

Som en ægte ridepige PLAGEDE jeg min mor om at komme på ridelejr. Det fik jeg lov til, første år var så blæret. Vi sov i telt, red i skoven og jordede på stubmarker. Jeg var i himlen. Året efter fik jeg lov igen, denne gang endte det bare knap så godt. Jeg fik den pony jeg var vant til, red trods alt ofte på hende da jeg også gik til ridning der i hverdagene (trygheds narkoman, i know).
Midt på ugen skal vi øve spring, og det elskede jeg (altså dengang.)
Pony ville så ikke det samme som mig, og man kan roligt sige jeg blev smidt af et par gange. Sidste gang jeg røg af, landede jeg flat på ryggen, fik jeg slået luften ud af mig, og så var jeg hys. (Husk jeg max har været 10-11år) Min instruktør fik mig op igen, men jeg ville ikk springe igen, kun skridte af og det var OK bare jeg kom op igen. Nå, til aftens maden har jeg selvfølgelig ondt i ryggen, men tænker ikke videre over det og sov i telt om natten også, ikke noget der. Jeg bliver så hentet næste aften, ikke fordi jeg havde ondt men fordi jeg havde hjemve :’D

Efter det, havde jeg hverken problemer/gener eller andre ting der kunne tyde på en alvorlig skade. Så jeg går faktisk rundt i 16 år uvidende om at den dag jeg røg af hesten faktisk ville få større betydning end jeg lige gik og troede.
Jeg har haft en meget vild ungdom, så hvergang jeg har haft ondt så har jeg troet det var fordi den havde fået lidt for meget gas.

Jeg når så at tage en masse kurser & en kosmetolog uddannelse, for det min drøm, det er det jeg vil. Inden jeg blev færdig med min uddannelse i oktober 16′ ,fik jeg ondt i lænden. Som i meget ondt i lænden. Et sæt negle som normalt tog halvanden time for mig at lave, tog lige pludselig to-to en halv timer. Der undskyldte jeg det bare med at vi hyggede & snakkede og så går tiden jo. I starten af december gik det helt ned. Jeg kunne næsten ikk bevæge mig og jeg kunne slet ikke side på min røv i mere end to min. Alligevel er jeg så naiv at jeg tror jeg sagtens kan holde fødselsdag for mine veninder. Det gik bare ikke som jeg ville og jeg måtte bede folk tage videre lidt i kl 22?? Pga. smerter 😮 jeg har aldrig haft så dårlig samvittighed men det var så vildt at tårene bare trillede. Igen er jeg meget naiv og tror det midlertidigt hvis jeg bare slapper af i sengen. Det ender så med jeg hverken holder jul eller nytår med familien grundet meget voldsomme smerter.

Så kontakter jeg en kiropraktor der tog et røntgen billede & scannede min ryg og nakke. Og er du gal et chok jeg fik.

3 brud på ryggen ved lænden som er vokset skævt sammen.
2 nerver i klemme (iskias nerven er en af dem. Yep jeg kan mærke jeg er i live.)
låst nakke pga piskesmæld (som sagt jeg er MEGET klodset)

Og så var min ryg så anspændt..

*Den med de hvide “bars” er den perfekte ryg, den med sorte, røde & blå, det min ryg.

Ærligt jeg grinte først og tænkte ej, du må ha byttet rundt på røntgen billederne, jeg er som sagt super naiv og meget dygtig til at lyve overfor mig selv. Indtil hun fortæller mig at det højst sandsynligt var sket da jeg var barn, det noget der oftest sker for raske piger der falder af hesten og drenge der spiller fodbold . Efter det får jeg af vide at jeg ikke må føde naturligt, og nogen andre nyheder jeg holder for mig selv lidt endu. Der brød jeg sammen, ærligt jeg tror jeg fik råbt lidt af behandleren. Jeg var i chok. Hun fortæller mig så også, at jeg langt fra er den eneste der har oplevet at have brækket lemmer og først opdaget det flere år efter. Så please gør dig selv en tjeneste, det kan aldrig skade at gå til kiropraktor. Slet ikke min: Glostrup Kiropraktisk Klinik. Hun er intet mindre end en lifesaver !!

Jeg er så startet i et intenst & en smule smertefuldt forløb. Eller, det gør FUCKING ondt.. De første 6 uger kom jeg til behandling 3 gange om ugen. Jeg lyver ikke når jeg siger jeg aldrig havde haft det så godt i min ryg. Selvom det gjorde ondt, kan huske efter min første behandling at jeg gik hjem og ryttedde op og lige pludselig så låste min balle sig . Og så skulle jeg bare ligge, men kiropraktoren havde forklaret hvordan min krop ville reagere så jeg var stadig tryg.
Så jeg har været sygemeldt siden januar, jeg ved ikke hvornår jeg er på benene igen, jeg ved bare jeg nok skal blive god igen. Men jeg kan både mærke og se fremskridt. Og man bliver glad for de mindste ting. Jeg har ikke været i stand til at lufte hunde alene siden det hele gik galt. Der har jeg haft min mand med, for hundene skal ikke straffes fordi jeg ikke er på toppen. Og i dag så, så man lige mig. Luftede dem begge, uden mit sikkerheds-net (min mand). Og nu kan jeg næsten sove på siden, uden en pude i ryggen. Så det går langsomt men sikkert fremad. PT er jeg i behandling hos kiropraktoren ca 2-3 gange om ugen samt smertestillende.

Jeg skal bøje i knæ, og jeg må ikke løfte mere end 1 kg. Hvis jeg gør det, ærligt kan mærke det helt nede fra røven (halebenet) og op til nakken. Og jeg bliver ved med at gå til behandling indtil jeg er på toppen igen.

Den her oplevelse har virkelig sat tingene i perspektiv. En del veninder er røget fra da jeg som sagt har RIGTIG svært ved at komme ud & at overskue at være social er en by i Rusland. Men sådan er det, når lortet brænder på så opdager man hvem ens sande venner er, og det kun sundt engang imellem <3

Tilføj mig gerne på Snap Chat : n0namedk

Når jeg aflyser aftaler, så køre mit hoved med 180 km i timen. For ofte har jeg ligget vågen i MANGE timer. Før jeg får taget mig sammen til at skrive “det jeg ked af men jeg kan ikke med ryggen.” Og ærlig talt er jeg i chok over folks svar! Er blevet spurgt af rigtig mange om jeg har tid til negle (hvilket normalt ville være skønt) , og når jeg så skriver ” Hejsa. Jeg ville rigtig gerne men har pt lukket pga. Brækket ryg & jeg mangler salon plads. Knus Siri” – ingen respons på trods af den er læst. Ikke en har skrevet tilbage “det lyder ikke rart, go bedring”. Andre kunder jeg har måtte aflyse med (fordi jeg tror jeg er superwoman der kan det hele med en dårlig ryg) er blevet decideret sure og skriver dagen efter “har du tid idag, eller du har måske stadig dårlig ryg” – Hvor jeg bare tænker min ryg vil altid være dårlig, den har som sagt været BRÆKKET , men giv mig FORHELVED da tid til at få min ryg genoptrænet.
Oftest når jeg aflyser, har jeg ligget vågen det meste af natten grundet smerter. Nogen gange ligger jeg vågen helt til kl 08-09 om morgenen , i en tåge af dololer. Du kan være sikker på jeg har haft en indre diskussion med mig selv. Jeg kan ikke være bekendt at aflyse, men jeg kan ikke hænge sammen. Til sidst aflyser jeg. Og her melder min angst sig så på banen. Jeg dunker mig selv men bliver nødt til at indse jeg kun er et menneske. Og halvdelen af dem der forventer jeg presser mig selv for deres skyld, kunne aldrig drømme om at presse sig selv for min skyld?!
Nu har jeg så ligget i sengen siden november. Og jeg RØV KEDER MIG. Så har jeg muligheden for et par timer ude , så napper jeg altså den. (Der kommer min adhd i spil)

– så kære alle jeg har haft en aftale med som jeg har måtte aflyse, beklager enormt men det sidste sted jeg gider at være er i min seng 😂 så stop bitcheriet! Har jeg sagt jeg ikke kan pga smerter, så please forstå det gør fucking ondt. Og jeg har vendt og drejet ALLE fucking muligheder. Det værste er når folk så får mig til at føle mig som en røv. Det kan du ikk være bekendt, du svigter, du gør. Ærligt luk røven. Prøv at gå i en uge med min ryg, og så fortæl mig hvad jeg kan tillade mig at aflyse over.

Og til jer der aflyser pga kroniske smerter, jeg håber inderligt mit indlæg kan gi lidt mere ro i hovedet til at sige ” det er okay at jeg har ondt og jeg er begrænset idag”. Hvis folk bliver ved, bloker dem. Er det de samme mennesker der gang på gang ikke kan respektere at dine smerter ikke kommer når det passer dig, men når det passer smerterne – Så tag en pause fra dem. Spørger de om aftaler, så hellere sige nej på forhånd. Aflys hvis du har ondt, vi må huske os selv og det nytter ikke noget vi styrter rundt <3
Derudover føler jeg mig enormt heldig i et uheld, jeg har læst om andre med samme type skade har siddet i kørestol, fået skruer og skinner & nogen er enda blevet lamme. Der brød jeg sammen igen. Jeg har jo haft så meget ondt af mig selv i starten, men det kun når smerterne rammer big time. Så da jeg læste om de andre følte jeg mig bare som en forkælet møgunge. Jeg kan trods alt gå, og jeg kan genoptrænes. Det fucking hårdt, men ingen har sagt det skulle være nemt.